Ingredienser
- 4 cl mørk rom
- 5 cl ananasjuice
- 2 cl fløde
- 1,5 cl sukkersirup
- 1,5 cl kokossirup eller kokoscreme
- 2 cl friskpresset limesaft
- Cocktailshaker
- Cocktailsi
- Målebæger
- Isterninger
Vores Pina Colada opskrift adskiller sig fra den første udgave af cocktailen.
Den første Pina Colada blev mixet i starten af 1800-tallet. Piraten Roberto Cofresi skabte cocktailen. Piraterne skulle naturligvis have en omgang rom, inden de tog på rov. Det gjorde dem jo mere dumdristige. De havde ananas og kokos til rådighed. Det blev mixet og sådan opstod Piña Coladaen.
Der er dog ingen tvivl om at den Piña Colada, som blev mixet dengang, ikke er i nærheden af den, vi kender i dag. Den var harsk, bitter og sprittet.
Kender du en, som elsker Pina Colada?
Så del opskriften, så de selv kan lave og prøve den!
Sådan laver du en Piña Colada
Sørg for at have alle ingredienserne, ellers bliver det dælme et dårligt resultat.
Start med at hælde rom, fløde og sukkersirup i din cocktailshaker.
- Hvis du vil bruge frisk ananasjuice, så skal du presse saften fra en ananas. Det kan gøres med en juicer eller med en morter. Du kan også købe ananasjuice. Mål den korrekte mængde, og hæld det ned til din rom, sukkersirup og fløde.
- Pres 2 cl lime. Det er cirka saften fra 1/2 lime.
Fyld cocktailshakeren med isterninger. Luk den herefter, og vær sikker på, at den sidder tæt.
Nu skal du shake cocktailen. Smil og shake cocktailen, som var du Tom Cruise i filmen Cocktail.
Si cocktailen op i dit glas. Fyld glasset med isterninger.
Pynt med ananas og kokosflager. Servér den for dine tørstige gæster, eller prøv den selv. Skål!
Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.
Bartenderens gode råd
Du kan twiste vores Pina Colada opskrift på mange måder.
Den nemme version er at udskifte ananasjuicen med en anden juice. Hvis du bruger mangojuice, får du en Mango Colada. Man kan også lave den med passionsfrugtjuice etc.
Et andet lækkert twist er at blende cocktailen. Så bliver det en Frozen Piña Colada. Den er også ret så forfriskende på en varm sommerdag.
Alternativt kan du prøve at lave den med en anden spiritus. Prøv med tequila. Tequila gør næsten alt bedre. Måske også en Pina Colada opskrift.
Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!