Ingredienser
- 6 cl bourbon whisky (vi anbefaler en af god kvalitet)
- 1 sukkerknald eller 1 barske rørsukker
- 2-3 dashes Angostura Bitter
- 1 dash Orange Bitter
- 3 appelsinskaller
- Mixerglas
- Cocktailsi
- Målebæger
- Isterninger og en isfugle
- Barske
Old Fashioned så første gang dagens lys tilbage i 1800- tallet. I følge rygtet blev den først lavet med rye whisky. Det var nemlig mere populært dengang. Den klassiske cocktail er dog med Bourbon, og det er den, som vi bedst kan lide.
Hvor stammer cocktailen fra? Den klassiske cocktail med bourbon, som vi kender i dag, er fra Louisville i Kentucky i USA.
Kender du én, som elsker whisky?
Så del opskriften, så i kan nyde denne vidunderlige cocktail!
Sådan laver du en Old Fashioned
Sørg for at have alle ingredienserne, ellers kan du ende med et dårligt resultat.
Start med at komme sukkerknalden eller en barske med rørsukker ned i dit mixerglas. Knus sukkerknalden med din barske.
Tilsæt Angostura og Orange Bitter.
Pres de 2 appelsinskaller nede i dit mixerglas.
Bland sukker, Bitter og appelsinskaller sammen. Brug din barske, og rør det rundt.
Tilsæt isterninger.
Hæld halvdelen af whiskyen ned i cocktailen. Rør nu cocktailen rundt.
Tilføj flere isterninger og hæld resten af bourbonen ned i dit glas.
Rør det hele igen.
Smag på cocktailen under omrøring. Er den perfekt? Hold op. Er den for vandet? Tilsæt mere bourbon. Er smagen af alkohol for stærk? Fortsæt omrøring.
Når du synes, den smager perfekt, så hæld cocktailen i dit glas.
Dernæst tilføj din iskugle.
Skræl en lang appelsinskal. Skær skallen og fold den, som vi gør i videoen.
Pynt med appelsinskal.
Servér og skål med dine gæster!
Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.
Bartenderens gode råd
Du kan twiste Old Fashioned på mange måder, hvis du ønsker en ny smagsoplevelse.
Den nemme er naturligvis at bruge forskellige bourbons og finde din favorit..
Et andet lækkert twist er at bruge en god mørk rom i stedet for bourbon.
Du kan også udskifte bourbon med scotch whisky eller rye whisky.
Man kan faktisk også twiste med tequila, gin, cachaca, snaps osv. Så længe du sørger for, at spiritussen er af høj kvalitet, så burde det fungere fint!
Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!