White Russian

Vil du gerne have den bedste White Russian opskrift? Så slap helt af. Den kommer nemlig lige her. Det er denne cocktailopskrift, vi bruger til alle vores events.

Ingredienser


  • 3 cl vodka 
  • 2 cl kaffelikør 
  • 10 cl fløde eller half n’ half cream
  • Cocktailshaker 
  • Cocktailsi 
  • Målebæger 
  • Isterninger 

Cocktailen er fra 1949. Den er et twist af en Black Russian. Den eneste forskel på disse to er fløde/half n’ half cream. Black Russian blev også mixet første gang i 1949. Det var den belgiske bartender Gustavo Tops, som mixede begge cocktails på Hotel Metropole i Bruxelles. De hedder ‘Russian’, da vodkaen var russisk, og den var den mest essentielle ingrediens.

Kender du én, som bare elsker White Russian? 

Så del denne cocktailopskrift, så i kan lave dem til perfektion!

Hvordan laver du en White Russian


  1. Start med at sikre dig, at du har alle ingredienserne. Resultatet bliver dårligere, hvis du mangler noget. 

  2. Hæld kaffelikør og vodka op i dit glas.

  3. Hæld fløden eller half n’ half cream op i din cocktailshaker.
  4. Fyld shakeren med isterninger. Luk den forsvarligt, så den lukker helt tæt.

  5. Nu kan du shake cocktailen. Smil og shake cocktailen, som Tom Cruise gør i filmen Cocktail.

  6. Fyld isterninger i glasset med kaffelikør og vodka.
  7. Åben cocktailshakeren ved at banke blødt på siden. Si cocktailen op i dit glas. Kunsten er at adskille kaffelikør og vodka fra fløden. Det ser lidt sejt ud. Man skal dog røre den rundt, før man drikker den. 

  8. Pynt med kaffebønner, chokoladeflager, kaffepulver eller en flødebolle. Servér den for dine tørstige gæster, eller nap den selv. Skål

Er det ikke snart tid til et cocktailparty?

Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.

Bartenderens gode råd


Du kan sagtens twiste en White Russian. Her kommer et par eksempler.

Et lækkert og nemt twist er at udskifte vodkaen med en god mørk rom. Det smager helt vidunderligt.

Et andet twist er at komme lidt lakrids i, som vi gør i videoen ovenfor. Det fungerer rigtig godt, også kan man pynte den med en lakridspibe.

Prøv også at komme lidt chokoladelikør i. Det er virkelig velsmagende. Man kan også udskifte fløden med chokolade. Brug en chokolademælk i god kvalitet. Brug noget mere spændende end Mathilde eller Cocio.

Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!

Kender du én, som planlægger et event? Kontakt os, så kontakter vi personen, og i modtager begge et gavekort på 435 kr. contact@getbartender.com

Copyrights © 2020 Get Bartender.com ApS All Rights Reserved. | Privacy Policy