Bramble

Her får du vores cocktailopskrift og guide, så du uden dikkedarer kan mixe den i dit køkken til din næste cocktailfest!

Ingredienser


  • 4 cl gin
  • 3 cl citronsaft
  • 2 cl brombærsirup eller likør
  • 2 cl sukkersirup
  • Cocktailshaker
  • Cocktailsi
  • Målebæger
  • Isterninger
  • Et glas at servere i 
  • Friske brombær som pynt

Elsker du eller hader du gin? Denne cocktail vil få dig til at elske det. Vores Bramble er en lækker frisk og frugtig gincocktail, som er endnu bedre end en Gin Hass. Skål.

Cocktailen stammer fra 80'erne. Her mixede Dick Bradsell den på en bar i Soho. Dick Bradsell er en legende indenfor bartenderverdenen. Han betyder næsten det samme indenfor bartenderverden, som Niels Bohr gør for videnskaben. Han er nemlig også manden bag Espresso Martini.

Kender du en, som bare ikke kan lide gin?

Så del denne cocktailopskrift, så dine venner kan ride med på ginbølgen!

Hvordan laver man den


  1. Vi anbefaler, at du starter med at kigge på listen ovenfor. Vær sikker på, at du har det hele, ellers får du med garanti et andet resultat.
  2. Først hælder du gin og sukkersirup op i dit shakerglas. Du kan også bygge cocktailen ved at hælde de to ingredienser op i dit glas.
  3. Pres herefter saften fra en halv citron. Det skulle give cirka 3 cl citronsaft. Hæld dette ned til ginen og sukkersiruppen.
    Såfremt du shaker cocktailen, så fyld cocktail shakeren med isterninger. Luk den forsvarligt, så den sidder godt tæt. Hvis du bygger den, så kan du springe ned til punkt 7.
  4. Nu kan du shake cocktailen. Shake som Tom Cruise, og føl dig som en rigtig bartender.
  5. Si cocktailen over i dit glas.
    Fyld nu glasset med knust is, og rør 1-2 gange.
  6. Fyld nu endnu mere knust is i. Så der dannes en lille top.
    Pynt med friske brombær. Hvis du ikke har nogen brombær, så brug evt. blåbær, hindbær eller mynte. Servér den for dine gæster, eller nup en enkelt selv.
Er det ikke snart tid til et cocktailparty?

Få et gratis og uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at hjælpe dig og besvare alle dine spørgsmål.!

Bartenderens gode råd


Du kan nemt twiste en Bramble. Her kommer et par forslag:

Et let twist er at udskifte ginen med vodka, tequila eller rom.

Et andet lidt sjovere twist er at udskifte brombærlikøren med hindbær, ribs eller andre bær. Det fungerer super fint.

Prøv også at tilsætte ginger beer, bobler eller danskvand. Lidt brus gør aldrig skade.

Du kan også lave den alkoholfri ved for eksempel at udskifte ginen med lidt danskvand. Hvis du er i bil, gravid eller blot en barnlig sjæl, så kan du stadigvæk smage på vores Bramble.

Følg os for at få flere fantastiske cocktailopskrifter, og hjælp hos med at skabe en fuld og fredfyldt verden! Skål!

Kender du én, som planlægger et event? Kontakt os, så kontakter vi personen, og i modtager begge et gavekort på 435 kr. contact@getbartender.com

Copyrights © 2020 Get Bartender.com ApS All Rights Reserved. | Privacy Policy