GetBartenderAlle cocktails
FRA VORES BARTENDERE TIL DIN BAR

Dark and Stormy

Denne cocktail er i løbet af de seneste par år blevet rigtig populær i Danmark. Vi anbefaler at drikke en Dark and Stormy, hvis du mangler lidt energi i løbet af festen. Den mørke rom, ingefæren og limen vil i fællesskab få dig op af stolen og ud på dansegulvet. Skål!

Gå til opskriften
Dark and Stormy fra GetBartenders egen opskrift

Det skal du bruge

Mængder fra vores originale opskrift.

  • 4 cl. mørk rom (vi anbefaler Goslings Black Seal)
  • 1,5 cl limesaft (svarer cirka til 1/2 lime)
  • 1/2 ginger beer
  • 2-3 dash Angostura Bitter
  • Glas at servere i
  • Limehjul som pynt
  • Målebæger
  • Isterninger
  • Evt. sugerør

Sådan gør du

  1. Find alle ingredienser frem, så du er klar!
  2. Fyld dit glas med isterninger. Glasset skal fyldes helt op med is. Ikke halvt, men helt!
  3. Hæld 4 cl mørk rom i glasset. Hvis du fryser eller ønsker en stærkere cocktail, så kom 5 cl i istedet.
  4. Pres 1/2 lime ned i dit glas. Her kan du med fordel bruge en Mexican Elbow (en citruspresser) eller blot bruge god gammeldags håndkraft.
  5. Top din cocktail med ginger beer. Det er ginger beer og ikke ginger ale. Ginger ale kan med nød bruges, men så er det faktisk ikke en Dark and Stormy men en Fidel Castro (en anden klassisk cocktail).
  6. Tilføj et par dash Angostura Bitter (et dash betyder, at det ikke blot er et par dråber).
  7. Pynt din cocktail med et limehjul. Vi smager med øjnene, så jo flottere cocktail des bedre smag. Ren fakta!
  8. Put et sugerør i, hvis du vil glæde din tandlæge.
  9. Servér, og skål med dine gæster!

Skal vi stå bag baren?

Vi mixer med højt humør. Du nyder festen med dine gæster. Find den oplevelse, der passer til jer.

Find din oplevelse

Prøv også

Opskrift og billede fra GetBartender. Se den oprindelige opskrift.