Handelsbetingelser
Version 2026-10-19-v2. Hent som PDF.
Aflysning
Ved aflysning mere end 30 dage før arrangementet opkræver vi 50 % af den aftalte pris. Ved aflysning 15-30 dage før arrangementet opkræver vi 60 %. Ved aflysning 14 dage før arrangementet eller senere opkræver vi 75 %.
Aflysning i højsæson
Højsæson er arrangementer i juni, august og december. Ved aflysning af et arrangement i disse måneder opkræver vi 75 % af den aftalte pris, uanset hvor lang tid der er til arrangementet.
Før arrangementet
Ved Komplet Cocktail Bar ankommer vi 1 time før start. Ved Bartender Udlejning og Cocktail Kursus ankommer vi 30-45 minutter før start. Hører du ikke nærmere angående tidspunkt, så kan du regne med dette.
Efter arrangementet
Vi henter vores grej mandagen efter arrangementet, medmindre andet er aftalt. Det er dit ansvar at informere os, hvis dette er et problem.
Deltagerantal
Såfremt der er ændringer i antallet af gæster dagen før eller på selve dagen, så fastholder vi den aftalte pris, da vi har bestilt til dette antal. Såfremt der er ændringer, skal vi vide det senest 14 dage før arrangementet.
Minimumspris
Der er et minimum på prisen per arrangement. Hvis I er 50 gæster og har fået en kuvertpris på 250 kr., og I meddeler, at der kun kommer 40, så kan vi ikke trække 2.500 kr. fra prisen. Der er nemlig en minimumspris for, at vi tager ud til jeres arrangement. Man kan dog godt regne med et nedslag i prisen ved 5+ afbud, hvis vi får afbuddene rettidigt.
Ændring af ordre
Ønsker I at ændre jeres ordre, så afhænger det af det bestilte. Antal bartendere kan IKKE nedjusteres, da dette som udgangspunkt er booket ind.
Glas
Vi medbringer normalt ALLE glas til dit arrangement, hvis du har bestilt vores komplette pakke eller har lejet dem af os. Det gælder dog ikke shotsglas og vinglas, da vi ikke altid har dem på lager. Hvis der er nogen, der går i stykker i løbet af aftenen, dækker vi de første 2 glas. Alle glas derudover faktureres med 45 kr. + moms pr. glas (56,25 kr. inkl. moms).
Gavekort
Gavekort og tilgodebeviser kan ikke bruges i højsæson. Det gælder julefrokostperioden og juni/august måned. Det kan heller ikke bruges på rabatløsninger, hvor der allerede er givet en rabat på prisen.
Bemanding
Bemandingen følger vores gældende prisark. Antallet af bartendere fastlægges i ordrebekræftelsen ud fra den bestilte pakke og gæsteantallet.
Corona
I tilfælde af ny national nedlukning og forsamlingsforbud, som strider med jeres arrangement, så er det naturligvis muligt at udskyde/aflyse. Vi kræver dog, at vores omkostninger dækkes, hvis der aflyses 14 dage før arrangementet. Aflyses der mindre end 14 dage før, så tager vi min. 50 % og op mod 75-100 %.
Forlængelse
Såfremt I ønsker at forlænge på selve aftenen, så koster det ekstra, og for det har vi specielle priser. For vores komplette bar tager vi fx 50 kr. pr. kuvert og 850 kr. pr. bartender eksklusiv moms. For vores Bartender Udlejning tager vi 1.250 kr. pr. ekstra time + moms. Det er altså væsentligt dyrere at forlænge arrangementet på selve aftenen.
Betaling
Normal betalingsfrist er 8 dage efter arrangementet. Ved fuld betaling senest 48 timer efter vores godkendelse af bookingen gives 2 % rabat. Rabatten gælder både betaling via Stripe og bankoverførsel. Ved bankoverførsel angives bookingnummeret som reference. Betalingen registreres efter modtagelse og afstemning. Kortbetaling, der er startet inden 48-timersfristen, kan færdiggøres med rabatten i op til 30 minutter ekstra. Ved bankoverførsel skal beløbet være modtaget inden 48-timersfristen.