Top 5 Cocktail Bar i Århus

Leder du efter en guide til de århusianske cocktailbarer? Så behøver du ikke lede længere.

Her er vores bud på de bedste cocktailbarer i Århus. Skål!

 

Gedulgt Cocktail Bar


Priser:
Cocktails fåes fra 90 kr. til 130 kr.

Adresse:
Fredensgade 41, 8000 Aarhus (i baggården)

Åbningstider:
Torsdag 18.00-02.00 og Fredag-Lørdag 16.00-02.00

Gedulgt er en 'Speak Easy' cocktail bar. Det vil sige, at den ligger godt gemt i baggården på Fredensgade.

Det er en god idé at reservere bord, da det godt kan blive travlt. Især i peak hours kl. 20 og frem til 00.

Gedulgt vandt ganske velfortjent Byens Bedste i 2019.

Cocktail Menu: Deres menu er innovativ og kreativ. VI anbefaler bestemt deres 'Pop pop popcorn', som bliver serveret i et popcorn bæger. Super fedt!

St. Pauls Apotek


Priser:
Cocktails fåes også her fra 95 kr.

Adresse:
Jægergårdsgade 76, 8000 Århus C

Åbningstider:
Tirsdag-Torsdag kl. 17.30-00.00, Fredag og Lørdag kl. 17.30-02.00.

St. Pauls Apotek er bestemt et besøg værd, hvis du er til gastronomisk ekspertise. Her har du mulighed for at få lækre anretninger sammen med cocktails. Mad og cocktails vinder stadigt frem, og det er der en god grund til. Det kan sagtens fungere i stedet for vin. St. Pauls viser vejen!

Her er der kun bordservering, så vil du tale med bartenderen, så skal du finde en anden bar. Her er det primært tjeneren, som du snakker med.

Cocktail Menu: De serverer også kreative twists på klassikere og egne opfindelser. Vi anbefaler, at du får en 'cocktails og mad' menu, da det er stedet.

 

Alberts Cocktail Bar


Priser:
Cocktails til 85-100 kr.

Adresse:
Store Torv 3, 8000 Århus C

Åbningstider:
Fredag kl. 16.00-02.00 og Lørdag kl. 20.00-02.00.

 

Alberts Cocktail Bar ligger på Store Torv. Baren ligger faktisk under Store Torv i en historisk gammel kælder. Den er nemlig helt tilbage fra 1300-tallet. Her var det en munkekælder. Baren er opkaldt efter vinhandleren Albert Thorup der handlede med vin og havde en bodega i kælderen fra 1885. Kælderen har i mange år gået under navnet Thorups Kælder, men hedder i dag Alberts – opkaldt efter selv samme person, nemlig Albert Thorup.

Cocktail Menu: Alberts er virkelig hyggelig også har den alt hvad hjertet begærer. Kvalitets cocktails, gode øl og masser af gratis standup. Cocktails er nyskabende og flotte!

LouLou Cocktail Bar


Priser:
Cocktails til 85-110 kr.

Adresse:
Åboulevarden 25, 8000 Aarhus C

Åbningstider:
Fredag- og Lørdag kl. 20.00-05.00.

Loulou Cocktail Bar er det gamle Fidels i Århus. Ny inretning, ny ejer og ny menu. Loulou ligger med en af de bedste placeringer i Århus, nemlig lige ved åen. Dette er en af de cocktail barer, hvor du kan danse og give den max gas på det område.

Bartendere er klædt i seler og skjorter og fulde af godt humør. Dertil er der tricks bag baren, som måske den bedste Tom Cruise bar i byen.

Cocktail Menu: Menuen er varierende. Masser af klassikere og naturligvis egne twists.

Atrium Cocktail Bar


Priser:
Cocktails til 100-130 kr.

Adresse:
Store Torv 4, 8000 Aarhus

Åbningstider:
Onsdag og Torsdag fra kl. 17.30 indtil sent (lukketid afhænger af aftenens forløb). Fredag og Lørdag fra kl. 18.00-02.00

Atrium Cocktail Bar er placeret i hjertet i Århus. En utrolig flot bar og restaurant. De har fået en Michelin stjerne her i 2020, og den er 100 % velfortjent.

Lokalerne er en del af Hotel Royal og de indbyder til kvalitet. Kokkene bag restauranten driver også  Gastromé lige i nærheden. De ved altså hvad de laver.

Cocktail Menu: Cocktails er udarbejdet efter det danske kongehus. Dette er kreativt og et super tema. Dertil kan man naturligvis få alle de klassiske, som du ønsker.

Følg os for at få mere viden fra bartendingverdenen. Skål!

Kender du én, som planlægger et event? Kontakt os, så kontakter vi personen, og i modtager begge et gavekort på 435 kr. contact@getbartender.com

Food government

GetBartender.com APS

CVR: 37395366

København adresse: Amager Landevej 147, Port 3, 2770 Kastrup

Copyrights © 2024 Get Bartender.com ApS All Rights Reserved. | Privacy Policy