Mojito Opskrift

By januar 29, 2018 oktober 17th, 2018 Cocktail recipe and history, Cocktails

😘🍃 Mojito Opskrift 🍃😘

Her får du den allerbedste Mojito opskrift fra os. Det er denne opskrift vi bruger, når vi serverer cocktails for gæster rundt omkring i det ganske danske land.

Mojito er efterhånden en populær gammel kending, som trods det lange bekendtskab stadig er en sikker vinder til enhver fest. Hvis den er lavet korrekt, så kan den give selv en trist grå regnvejrs mandag i oktober et eksotisk sommer look. ☀️🌱😎

Brug denne cocktail opskrift næste gang du skal lave Mojito. Så garanterer vi, at resultatet nok skal få munden til at løbe i vand.

På forhånd skål! 💃🏽🕺🏽

Kender du en der er fan af den klassiske cocktail? 😍

Del denne Mojito opskrift med dem, så de hvert fald får den lavet på bedst vis:

hvordan man laver mojito - mojito opskrift - cocktail opskrift - cocktail opskrifter - mojito drink opskrift - den beste mojito - cocktails til fest

Mojito Opskrift

Opskriften på en Mojito:

Ingredienser i én cocktail:

  • 4 cl. Rom (Du kan bruge både hvid og mørk rom. Vi anbefaler Ron Mulata, Brugal eller en anden rom af fin kvalitet. Ingen slaveprodukter.) 🥃
  • 2 teskefulde rørsukker med top 🥄
  • 1 cl Sukker Sirup (1 del kogende vand + 1,5 del sukker = Sukker sirup!) 🍯
  • 1 hel lime 🍈
  • En lille håndfuld mynte (10-12 mynteblade) 🍃
  • Målebæger ⚖️
  • Knust is ❄️
  • Danskvand 💦

Hvordan laver man den:

  1. Start med at sørge for, at du har alle ovenstående ingredienser, så du er helt klar til at lave din Mojito!
  2. Skær en halv lime i små stykker og kom ned i dit glas. Kom nu to teskefulde rørsukker med top ned til din lime.
  3. Pres nu limen, så limesaften og rørsukkeren mixes godt sammen. Her kan man med fordele anvende en morter (muddler).
  4. Herefter kommer du dine håndfuld mynte ned i dit glas. Giv gerne mynten et lille spank/dask, så alle smagsnuancerne vækkes til live (se videoen, hvis du er i tvivl om, hvad vi mener.)
  5. Fyld nu dit glas med knust is. Fyld det helt op, tak.
  6. Hæld nu rom og sukkersirup ned over din knuste is.
  7. Herefter presser du din anden 1/2 lime ned i dit glas.
  8. Nu skal du churne (røre) din mojito rundt. Dette gøres for at udvande din cocktail en smule. Brug en ske til dette. Det er meningen, at al lime, rørsukker og mynte i bunden af glasset kommer rundt i hele glasset.
  9. Top nu din cocktail med let med danskvand. Ikke særlig meget danskvand, men blot en smule.
  10. Fyld nu dit glas med mere knust is, så det er over glassets kant og danner en flot top.
  11. Pynt med 1-2 mynteskud og evt. en limebåd.
  12. Server og skål med dine gæster! 💃🏽🕺🏽

Gode råd fra os:

  • Vi anbefaler en fin rom. Ikke at du behøver bruge den allerbedste rom, som skal nydes rent. Men brug gerne en god én til prisen. Her anbefaler vi Ron Mulata, Brugal eller andre gode alternativer. Du kan både bruge hvid og mørk rom i denne cocktail. Smagen vil dog være forskellig. Nogle kan bedst lige den med hvid rom, mens andre foretrækker det mørke twist.
  • Du kan let twiste cocktailen med andre sirupper/pure/frisk frugt. Skift eksempelvis sukkersiruppen ud med hindbær pure, brombær sirup eller karamel sirup. Din fantasi sætter grænserne. Eller måske mere dine smagsløg!
  • Et andet lækkert alternativ er at toppe den med bobler (cava, prosecco eller champagne)- Så kalder man det faktisk en Royal Mojito. Man kan også toppe med ginger ale, ginger beer eller Faxe Kondi/Sprite. Her bør man dog skrotte sukkersiruppen så, da den ellers bliver ret sød.
  • Du kan også twiste din mojito med en anden base spiritus. Prøv med vodka, tequila eller cachaca etc. Det er naturligvis ikke en original Mojito mere, men så opkald den efter dig selv. Fx kan du komme Tequila i og kalde den Torbens Teqito.

Del vores Mojito cocktail opskrift og vær med til at skabe en verden fyldt med mynte og glade mennesker!

Skål!

🍃💃🏽🍃🕺🏽🍃

Her kan du se hvordan vi laver den klassiske cocktail:

This post is also available in: English (English)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.