Dark and Stormy

By januar 16, 2018 februar 8th, 2018 Cocktail recipe and history, Cocktails

🌪🍹 Dark and Stormy 🍹🌪

Her får du cocktail opskriften på en klassisk Dark and Stormy. Det er spicy cocktail med masser af power.

Den er de seneste år virkelig vundet indpas i det ganske danske land. Vi anbefaler Dark and Stormy til dig der måske mangler lidt energi til festen. Her vil den mørke rom, ingefæren og limen i fællesskab få dig op af stolen og ud på dansegulvet. Skål! 💃🏽🕺🏽

Kender du en der er vild med Dark and Stormy? 😍

Del denne cocktail opskrift med dem, så de lærer at lave den helt korrekt:

Dark and Stormy - Cocktails Til Fest

Dark and Stormy Cocktail Opskrift

Opskriften på en Dark and Stormy:

Ingredienser i én Dark and Stormy Cocktail:

  • 4 cl. Mørk rom (Vi anbefaler Goslings Black Seal) 🥃
  • 1,5 cl Limesaft (Svarer cirka til 1/2 lime) 🍈
  • 1/2 dåse Ginger Beer 🛢
  • 2-3 dash Angostura Bitter
  • Glas at servere i 🍹
  • Limehjul som pynt
  • Målebæger ⚖️
  • Isterninger ❄️
  • Evt. sugerør

Fremgangsmåde:

  1. Find alle ingredienser frem, så du er klar!
  2. Fyld dit glas med masser af isterninger. Glasset skal fyldes helt op med is. Ikke halvt, men helt!
  3. Hæld nu 4 cl mørk rom ned i glasset med is. Hvis du fryser eller blot ønsker en stærkere smag af god rom, så kom 5 cl i istedet.
  4. Pres 1/2 lime ned i dit glas. Her kan du med fordel bruge en Mexican Elbow (en citruspresser), eller blot bruge god gammeldags håndkraft.
  5. Top nu din cocktail med Ginger Beer. Det er Ginger Beer og ikke Ginger Ale. Ginger Ale kan med nød bruges, men så er det faktisk ikke en Dark and Stormy, men en Fidel Castro (en anden klassisk cocktail).
  6. Nu giver du din cocktail et par dash med Angostura Bitter. (Man kalder det dash, da det ikke blot er et par dråber).
  7. Slutteligt pynter du din cocktail med et limehjul. Vi smager også med øjnene, så jo flottere din cocktail er, jo bedre smager den. Fact!
  8. Sugerør i, hvis du ønsker at gøre din tandlæge munter.
  9. Server og skål med dine gæster! 💃🏽🕺🏽

Gode råd:

  • Vi anbefaler klart Goslings Black Seal mørk rom. Der er en grund til at det er den klassiske Dark N’ Stormy. Den smager bare himmelsk med den mørke navy rom.
  • Du kan ligesom med mange andre cocktail twiste denne med andre spiritusser. Prøv eksempelvis cocktailen med en god gin, en fræk tequila eller blot en vodka. Hvis du kommer vodka i, så har du faktisk en Moscow Mule. Du kan også komme forskellige sirupper/likører/juice i. Du får en anden smagsoplevelse og derved en ny cocktail. Så har du ikke den helt rigtige rom, så vær kreativ. Du kan sågar bruge snaps. Skål!

Historie:

Dark N’ Stormy er der faktisk patent på. Det var de to gamle Gosling brødre, som opfandt denne cocktail, der har patent på den. De producerede deres Goslings Black Seal rom på Bermuda med stor succes. Bermuda er som bekendt en lille ø. Her blev der også produceret Ginger Beer. Der gik naturligvis ikke længe før de to blev hældt i samme glas. Det smagte fortrinligt. De to Goslings Brødre tog sidenhen patent på den og nu må man ikke kalde sin cocktail Dark N’ Stormy, hvis man ikke bruger Goslings Black Seal som base. Hvornår de tilsatte lime og Angostura er uvist, men mon ikke man kunne få begge på Bermuda i 1850’erne, da Dark and Stormy så dagens lys.

Del vores Dark and Stormy cocktail opskrift og gør verden mørk og stormfuld på den bedst tænkelige måde. 🕺🏽🌪💃🏽

Skål! 🍹

Her kan du se hvordan vi laver den:

This post is also available in: English (English)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.